Test Kim

DriveNow

DriveNow er et bybilskoncept, hvor du som kunde kan nyde godt af altid at kunne færdes i en af vores bybiler, når det passer dig, og hvor det passer dig i DriveNow-området. Du kan vælge mellem fire forskellige biltyper, som hovedsageligt er den elektriske BMW i3. Men der er også BMW 1-serie samt tre- eller femdørs Mini Cooper i flåden.

Om DriveNow

Den 3. september 2015 lancerede Arriva Danmarks første bybilskoncept under navnet ”DriveNow – Operated by Arriva” i et partnerskab med bybilsvirksomheden DriveNow. DriveNow blev grundlagt som et samarbejde mellem flere forskellige virksomheder, herunder BMW. DriveNow er i dag et fuldt ejet datterselskab af BMW Group og er i Danmark etableret som en franchise-forretning. Siden marts 2018 har det været et fuldt ejet datterselskab af BMW Group. I februar 2019 fusionerede BMW Group og Daimler AG på deres mobilitetstjenester, og det betyder at DriveNow og car2go er blevet lagt sammen under ét fælles brand – SHARE NOW. 
Efter fusionen mellem de to bybilstjenester har SHARE NOW en samlet flåde på 20.000 bybiler fordelt på 30 byer i 13 lande. Der vil være en overgangsperiode, før alt er samlet under SHARE NOW-brandet, og indtil da hedder vi fortsat DriveNow. 

DriveNow har en samlet flåde på over 6.000 biler og findes i 12 europæiske storbyer, som er München, Berlin, Düsseldorf, Køln, Hamborg, Wien, London, Bruxelles, Milano, Helsinki, Lissabon og København. Som kunde er det muligt at bruge DriveNow-konceptet i alle disse byer.

København er den eneste storby, hvor bybilerne er koblet sammen med den kollektive trafik. Bybilerne kan nemlig låses op med dit Rejsekort - og indgår i dag som en del af den daglige rejse med den kollektive trafik i hovedstadsområdet. Man kan også tilgå Rejseplanen fra bilerne, og snart vil man også kunne tilgå bilerne fra Rejseplan App'en.

Fakta om SHARE NOW pr. 27. februar 2020

 

  • Hver SHARE NOW-bil kører over syv ture om dagen
  • Gennemsnitsturen for danske kunder er 8 km, og varer i gennemsnit 36 minutter
  • I Europa har SHARE NOW +3 mio. kunder

Man kan scrolle i tabellen

Sådan fungerer det

 

Bybilkonceptet fungerer som et såkaldt ”free-flow”-system, hvilket betyder, at brugerne kan samle bilen op og aflevere den lige der, hvor de har lyst, så længe det er inden for SHARE NOW-området, der dækker følgende:

  • København, Frederiksberg og Tårnby Kommune
  • Alle hospitaler i københavnsområdet
  • Kastrup Lufthavn
  • IKEA i Gentofte og Taastrup
  • Områder ved DTU i Lyngby, Dragør og Ballerup
  • Stationerne i Malmparken, Høje Taastrup og Skovlunde.

Betaling foregår som udgangspunkt på minutbasis, og det koster fra 2,00 kr./min. Derudover findes der timepakker, hvis kunden eksempelvis skal bruge bybilen til længere ture, som kan gøre prisen pr. minut endnu lavere.

 

Bybilerne er til rådighed 24 timer i døgnet året rundt og er fordelt jævnt udover SHARE NOW-området, så der i gennemsnit er cirka 300 meter mellem hver bybil, hvilket cirka svarer til afstanden mellem busstoppestederne i indre by i København.

Man kan scrolle i tabellen

Arrivas andre forretningsområder


Tilmeld dig nyhedsbrev

Få gode tilbud, unikke rabatter og spændende nyheder fra Arriva direkte i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrev