Test Kim

Brugerbetingelser for Mit Arriva

Nærværende betingelser fastlægger de vilkår, der gælder for dit medlemskab af Mit Arriva.

 

Oprettelse  af Mit Arriva profil

Medlemskab af Mit Arriva er at forstå som et løbende abonnement.

 

Du skal være 18 år for at blive medlem af Mit Arriva.

Adgangen til at købe billetter i Arrivas netbutik og på vores I-Terminaler vha. et tilknyttet kreditkort forudsætter, at du bliver medlem ved at oprette en brugerprofil og er betinget af, at nærværende betingelser accepteres.

 

Du accepterer at modtage juridisk bindende meddelelser via den oplyste e-mail adresse.

 

Kvittering for medlemskab sendes til den e-mail adresse, du har oplyst ved brugeroprettelsen.

 

Du giver i forbindelse med din tilmelding samtykke til, at oplysningerne opbevares og anvendes internt i overensstemmelse med nærværende bestemmelse af virksomheder og selskaber, som tilhører samme koncern som Arriva.

 

Produktet 

Medlemskab af Mit Arriva giver adgang til en online platform, hvor du kan købe togbilletter, pendlerkort og andre Arriva produkter. Køb af billetter, kort, mv. er omfattet af vores handelsbetingelser og under rejsen gælder de Fælles Landsdækkende Rejseregler.

Anvendelse af produkter fra Mit Arriva kan være betinget af, at din internetbrowser understøtter SSL (Secure Socket Layer).

 

Bortfald af fortrydelsesret

Du har en lovbestemt fortrydelsesret på 14 dage. Så længe du ikke har brugt medlemskabet, kan du fortryde, men da medlemskabet træder i kraft straks ved oprettelse, accepterer du, at fortrydelsesretten i praksis bortfalder. Medlemskabet kan selvfølgelig opsiges efter gældende frister.

 

Betalingsbetingelser

Levering af produktet påbegyndes straks efter din bestilling. I umiddelbar forlængelse heraf betaler du for produktet med et betalingskort, som accepteres af Arriva.

 

Hvis det betalingskort  du anvender til oprettelse af medlemskabet, senere bliver inaktivt, skal du selv sørge for at slette dette kort og tilknytte et nyt aktivt betalingskort.

 

Betalingen sker via en sikker forbindelse. De indtastede oplysninger er krypterede og kan ikke læses af andre. Kortoplysningerne tastes ind i et vindue og sendes herefter over en krypteret forbindelse til serveren. Sikkerheden er markeret ved en lille hængelås i browseren. Arriva har på intet tidspunkt adgang til dine kortoplysninger.

 

Medmindre andet er angivet er alle priser i danske kroner og inklusive told og øvrige afgifter, herunder moms.

 

Opsigelse af medlemskab

For at opsige dit medlemskab, skal du sende en mail til kundeservice@arriva.dk. Mailen skal sendes fra den mail-adresse, du angav ved oprettelsen af dit medlemskab.

 

Fejl og mangler

Er det leverede produkt behæftet med tekniske fejl eller mangler, hvorved forstås fejl eller mangler, som ikke beror på dine forhold, kan Arriva Tog A/S efter eget valg foretage afhjælpning, omlevering eller tilbagebetaling af købesummen.

Arriva Tog A/S er ikke ansvarlig for dine fejl, hvorved forstås manglende software eller IT-udstyr til udskrivning af printselvbilletter.

 

Support

Arriva Tog A/S stiller support til rådighed for dig.

 

Support omfatter reproducerbare fejl, opstået i forbindelse med anvendelse af produkter fra Arriva Tog A/S, som ikke har kunnet identificeres, efter at du har gjort dig bekendt med minimumskrav til dit IT-udstyr og software beskrevet på arriva.dk samt tilgængelig dokumentation og vejledning.

Din henvendelse vedr. support til Arriva Tog A/S skal ske pr. mail på adressen kundeservice@arriva.dk.

 

Ved henvendelse til support skal du være i stand til at beskrive den opståede fejl. Arriva Tog A/S bestræber sig på at afhjælpe fejl, men indestår ikke for, at alle fejl kan afhjælpes.

Arriva Tog A/S’ support i henhold til nærværende bestemmelse omfatter produkter, leveret af Arriva til dig tidligst 1 måned før din henvendelse. Arriva Tog A/S bestræber sig på at svare dig hurtigst muligt, men indestår ikke for bestemte s vartider i forbindelse med support.

 

Rettigheder

Arriva Tog A/S indestår overfor dig for at have fornødne rettigheder til din anvendelse, i medfør af denne aftale, af ethvert produkt, som leveres. Ved køb af produkter på mitarriva.dk får du en tidsbegrænset brugsret til produktet, men opnår ikke herudover rettigheder.

 

Misligholdelse

Arriva Tog A/S er berettiget til at ophæve aftalen helt eller delvist og kræve ethvert tab erstattet i tilfælde af din væsentlige misligholdelse.

 

I tilfælde af Arriva Tog A/S’ væsentlige misligholdelse kan du skriftligt ophæve aftalen om køb efter udløb af Arriva Tog A/S’ eventuelle frist til at afhjælpe. Ophævelsen får virkning 10 dage efter, den er kommet frem til Arriva Tog A/S, såfremt Arriva Tog A/S ikke forinden har afhjulpet misligholdelsen.

 

Du kan i forbindelse med ophævelse af aftalen kræve erstatning i overensstemmelse med disse brugerbetingelser.

 

Ansvar

Arriva Tog A/S fraskriver sig ethvert ansvar for fejl og problemer med det leverede, som er forårsaget af (i) at dit software ikke kan udskrive det leverede produkt, (ii) fejl forårsaget af dit øvrige software, herunder softwarekonflikter, telefonforbindelse m.v. og (iii) dit IT-udstyr, herunder dettes manglende kapacitet til udskrivning af, det leverede produkt. Arriva Tog A/S fraskriver sig ethvert ansvar for din manglende opfyldelse af dine forpligtelser i medfør af denne aftale samt ethvert ansvar for tab af data samt indirekte tab og følgeskader, herunder men ikke begrænset til driftstab, tab af goodwill m.v. Måtte Arriva Tog A/S til trods for ovenstående være ansvarlig, kan Arriva Tog A/S’ ansvar under ingen omstændigheder overstige det beløb, du har betalt for det produkt, som til trods for ovenstående måtte udløse et ansvar for Arriva Tog A/S.

 

Force majeure

Ingen af parterne kan gøres ansvarlig for skade, som den anden part måtte lide som direkte eller indirekte følge af, at parten er ramt af force majeure.

 

Som force majeure betragtes bl.a. mobilisering, naturkatastrofer, strejke, lockout, brand, vandskade, handelsrestriktioner, virus- eller hackerangreb, nøglemedarbejderes sygdom eller dødsfald, it-nedbrud, nedbrud eller fejl i kommunikationssystemer samt andre uforudsete omstændigheder, som den pågældende part ikke ved udfoldelse af rimelige anstrengelser kunne forhindre.

 

Foreligger der force majeure hos en af parterne i mere end 40 dage, kan hver af parterne ophæve aftalen helt eller delvist. Ved ophævelse, som skyldes force majeure, kan ingen af parterne kræve erstatning. Force majeure kan alene påberåbes, såfremt den berørte part senest, og indenfor 10 arbejdsdage, meddeler den anden part, at en force majeure situation er indtrådt.

 

Oplysninger om Arriva Tog A/S

Arriva Tog A/S

Drewsensvej 1

8600 Silkeborg

Tlf. 7027 7482 (70 ARRIVA)

E-mail: kundeservice@arriva.dk

CVR: 12 24 59 04

 

Lovvalg

Alle konflikter, som ikke kan løses udenretligt, afgøres efter dansk ret ved de danske domstole.

 

Privatlivspolitik for Mit Arriva

Arriva Tog A/S behandler dine kontaktoplysninger, herunder dit navn, adresse og e-mail samt evt. supplerende oplysninger, fortroligt. Arriva Tog A/S opbevarer ikke dine kortoplysninger. Indsamling af oplysninger sker med henblik på administration og ekspedition af dine bestillinger, levering af målrettet information og nyhedsbreve samt øvrige tjenester til dig.

 

Du kan læse nærmere om vores behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik